Erindringsglimt fra Ballerup, Måløv og Skovlunde – foredrag

Pigegarde spiller foran et højhus.

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 28/09/2023
14:00 - 16:00


Kan du huske fagenes fest i Damgårdsparken, vandrekirken i Skovlunde, dengang Kulturhus Måløv var mejeri eller at vente på Ballerup Station på motortoget til Frederikssund? Deltag i et spændende erindringsforedrag, der bringer livet i Ballerup, Måløv og Skovlunde til live. I foråret udgav museet sammen med ældreområdet i Ballerup Kommune 5 lokalhistoriske billedbøger målrettet plejehjemsbeboere. Arbejdstitlen var ”Projekt Pixi”. Bøgerne, der har titlerne; ”Ballerup”, ”Måløv”, ”Skovlunde”, ”Arbejde og Fritid” og ”På indkøb”, indeholder fotos med tilhørende korte tekster fra slutningen af 1950erne til midten 90erne. Under foredraget tager museumsleder Mette Jensen jer med på en fototidsrejse gennem lokalområdet med udgangspunkt i erindringsbøgerne.  Det kommer også til at handle om arbejdet med ”Projekt Pixi” og om formålet med bøgerne. Pris: 25 kr. inkl. kaffe/te og lidt sødt. Sted: Ved porten på Pederstrupgård.  Køb billet her