Besøg georginebedet i prydhaven foran Lindbjerggård. Georginerne blomstrer netop nu med store smukke farverige blomster.
Stemningsfuld høst
Mange lagde vejen forbi museet søndag den 6. september, hvor der var stemningsfuld høststemning med leg, spil og historiske høstredskaber. Der er fortsat mulighed for at nyde flere af blomsterbinderens smukke høstopstillinger med neg og gyldne sensommer blomster. Også fortsætter LitteraGåturen i Pederstrup på egen hånd om høst og efterår i litteraturen og historien. Se mere her
Gammeldags høststemning
Selvom årets traditionelle høstmarked i Pederstrup er aflyst i år, så fejrer museet alligevel den smukke høsttid, hvor kornet er kommet i hus. I den første weekend i september kan du nyde smukke høstopstillinger med sensommerblomster, landbrugsredskaber og neg på gårdspladser og plænen ved bystævnet. Se mere her
Høststemning – fredag den 4. september-søndag den 6. september
Blomsterbinderen har pyntet op udendørs til høst. Nyd de smukke høstopstillinger med sensommer blomster, landbrugsredskaber og neg på gårdspladser og plænen ved bystævnet.
Efterårssysler – tirsdag den 13. oktober kl. 10-15
De museumsfrivillige inviterer indenfor i skolestuen til kreative efterårssysler med gyldne blade og kastanjer.
Grundet den nuværende situation omkring covid-19 vil der i år være flere hold i løbet af dagen med tilmelding. Tilmelding er mulig fra september. Pris 30 kr.
Vi har brug for dig!
Har du interesse for havearbejde og har mod på praktisk arbejde med spade og rive i hånden, så har vi netop nu brug for nye kolleger på vores frivillige havehold. Havefolket arbejder primært tirsdag- og onsdag formiddage i vores to historiske haver. Vi byder på socialt samvær i smukke omgivelser, morgenkaffe mm. Se mere om at være frivillig på museet her
Henvendelse kan ske til koordinator John Dühring, tlf. 29215754, mail: jodh@balk.dk
Høst – søndag den 6. september kl. 11-16
Vi byder på hyggelig høststemning. Blomsterbinderen har pyntet op udendørs til høst, og på egen hånd kan du gå på bibliotekets og museets LitteraGåtur om høst i litteraturen og historien. Gårdens høstfolk står klar til at hjælpe dig afsted. Der vil være både et voksen- og et børnespor. Udstillingerne er åbne, købmanden sælger lakridser, hold-kæft bolsjer mm, og smeden arbejder i Lynsmedens Hus. Se også udstillingerne ude og indenfor.
Bemærk! Årets traditionelle høstmarked i Pederstrup er aflyst i år.
En husmoders drøm
Vi har fået en Ideal Mixer forærende til samlingen af en privat givet. Køkkenmaskinen er meget velholdt og i original emballage medfølgende brugsvejledning og opskriftbog. Virksomheden Helmuth A. Jensen producerede køkkenmaskiner under navnet Ballerup Mixer fra slutningen af 1940erne til 70erne. Virksomhedens startede med at producere el-hegn til landbruget. Hegnene blev med gode resultater afprøvet på Holmegaard i Ballerup. Dette blev omtalt i landbrugstidskrifter under navnet “Ballerup elhegn” på trods af, at virksomheden ikke lå i Ballerup. Da virksomheden begyndte at producere køkkenmaskiner navngav man dem Ballerup Mixer. De første køkkenmaskiner var store og beregnet et landbohusholdningerne, og her kendte man “Ballerup” navnet, der havde et godt ry. Ideal Mixeren, der blev lanceret til husmoderen i byerne, er pt. på magasin.
Smeden arbejder – søndag den 30. august kl. 11-15
Smeden tænder op i essen i Lynsmedens Hus. Hør hammeren slå på ambolten og se gnisterne springe, når smeden viser det gamle håndværk. Bemærk! At der er adgang for 3 personer i værkstedet ad gangen.
Besøg også købmandsbutikken i den anden ende af huset, hvor købmanden sælger lakridser, hold-kæft bolcher, snurretoppe, glansbilleder, hånddrejet keramik og meget mere. Du er naturligvis også velkommen, hvis du blot vil kigge.
Gode historie og pandekager – fredag den 21. august kl. 15-18
Juhuu det er weekend! Tag hul på weekenden med museumsbesøg og pandekager. Museets guider står klar til at fortælle gode historier om udstillinger, haver, bygninger og høns. Købmanden i Lynsmedens Hus byder på gammeldags slik, kolde drikke, husgeråd og legetøj. Konditorgården i Store Peters Hus serverer hjemmebagte pandekager og vafler. Der er også mulighed for at købe frisksmurt smørrebrød og konditorkager. Bemærk! Sidste bestilling i køkkenet kl. 17.30.
Se mere om Konditorgården her