Områdets beboere levede fra vikingetiden til omkring år 1900 primært af at dyrke jorden. I første halvdel af 1900-tallet prægede gårde og marker stadig landskabet i kommunen. Fødevarer fra gårde og gartnerier blev sendt fra Ballerupområdet til indbyggerne i hovedstaden. Ballerup Kommune er vokset op omkring landsbyerne Ballerup, Måløv, Skovlunde, Pederstrup, Ågerup og Sørup samt de tre forsvundne byer: Skjolderød, Skovtorp og Syvendorp. Ballerup lå centralt og var den største af landsbyerne.
Træsko, ca. 1900
Bonden gik i træsko. Han tog hjemmestrikkede uldne sokker på og puttede halm i træskoene for at holde fødderne varme.
Madtejne, ca. 1895
En madtejne er en madkasse. Madtejnerne har været almindelige fra oldtiden til omkring år 1900. Madtejnen blev medbragt, når man var på arbejde ude i markerne, fx når der skulle høstes.
Madmor fodrer hønsene på gårdspladsen på Pederstrupgård, 1920erne.
Lejle, ca. 1895
Lille øltønde, der kunne medbringes til øl eller vand, når man var på markarbejde. Det var almindeligt, at både børn og voksne drak øl til maden, da vandet i brønden ikke altid var af den bedste kvalitet. Hverdagsøllet var det tynde øl. Til fester og årets højtider drak man det stærke øl.
Mælkeflaske fra Ballerup Mejeri, 1930erne
Ballerup Fællesmejeri blev oprettet i 1933. Ved den stiftende generalforsamling på Ballerup Kro meldte 90 andelshavere sig med i alt 1028 køer. Mejeriet lå på Ballerup Byvej (Frederikssundsvej). Man sagde, at Ballerup lå på mælkevejen, da der i 1900-tallet var mange mejerier i området. Mælken blev sendt fra mejerierne i Ballerup, Måløv og Skovlunde til København.
Se film om Ballerup Andelsmejeri, 1937. Filmen viser transport af mælk, prøver på laboratoriet, skumning og pasteurisering mm. Der er ingen lyd på filmen. Varighed ca. 10 minutter. Filmen er fra Filmcentralens hjemmeside Danmark på Film
Bondegårdsdyr, ca. 1947
Dyrene har tilhørt en familie, der købte sommerhusgrund i Skovlunde efter besættelsen. Familien, der kom fra Østerbro i København, byggede senere parcelhus på grunden. Dyrene er købt i legetøjsbutik, og er lavet af indsatte i et fængsel.
Familien Jensen flytter på landet i sommerhuset i Skovlunde omkring 1948.
Foto: Privat eje.
Skilt fra Ballerup Kyllingemoder, ca. 1950
Fabrikken bag navnet ”Ballerup” har, som navnet ellers antyder, aldrig ligget i Ballerup, men i København og Rødovre. Fabrikkens første produkter, elektriske hegn, blev i 1937 afprøvet på Holmegården i Ballerup, og i pressen blev de omtalt som Ballerup elektriske hegn. Virksomheden producerede også Ballerup Elektrisk kyllingemoder, som blev benyttet som erstatningsmoder for kyllinger i rugerierne.
Platte med motiv af Ryttergården, 1970erne
Ryttergården er en af de i alt 7 gårde, der oprindeligt lå i Pederstrup. Ryttergården blev sat i stand af Ballerup Folkedanserforening i starten af 1970erne. I 1960erne var gårdene i landsbyen nedrivningstruede, da kommunen ønskede at omdanne området til let industri. Disse planer blev forhindret af frivillige foreninger. Platten er fremstillet for købmand Reeh, der lå på St. Jacobsvej i Ballerup.
Medlemmer af Ballerup Fokedanserforening foran Lindbjerggård, ca. 1969.