Ballerup Folkedanserforening inviterer til majstangsfest. Der er hyggelig café ved Ryttergården fra kl. 11, og majstangen bliver pyntet på græsplænen ved Bystævnet. Kl. 14.00 bliver den pyntede majstang båret fra museet til dansepladsen bag Ryttergården, hvor der bliver danset. Se mere her
Gammeldags høststemning
Selvom årets traditionelle høstmarked i Pederstrup er aflyst i år, så fejrer museet alligevel den smukke høsttid, hvor kornet er kommet i hus. I den første weekend i september kan du nyde smukke høstopstillinger med sensommerblomster, landbrugsredskaber og neg på gårdspladser og plænen ved bystævnet. Se mere her
Efterårssysler – tirsdag den 13. oktober kl. 10-15
De museumsfrivillige inviterer indenfor i skolestuen til kreative efterårssysler med gyldne blade og kastanjer.
Grundet den nuværende situation omkring covid-19 vil der i år være flere hold i løbet af dagen med tilmelding. Tilmelding er mulig fra september. Pris 30 kr.
Gode historie og pandekager – fredag den 21. august kl. 15-18
Juhuu det er weekend! Tag hul på weekenden med museumsbesøg og pandekager. Museets guider står klar til at fortælle gode historier om udstillinger, haver, bygninger og høns. Købmanden i Lynsmedens Hus byder på gammeldags slik, kolde drikke, husgeråd og legetøj. Konditorgården i Store Peters Hus serverer hjemmebagte pandekager og vafler. Der er også mulighed for at købe frisksmurt smørrebrød og konditorkager. Bemærk! Sidste bestilling i køkkenet kl. 17.30.
Se mere om Konditorgården her
Kulturhistoriske ture – på egen hånd
Mens museet var lukket under coronakrisen fra marts til juni 2020 lavede vi 13 turforslag til udendørssteder med kulturhistorie i Ballerup Kommune og lidt over kommunegrænsen. Turforslagene, der i perioden blev lagt på Facebook, har vi samlet her i en lidt redigeret form. Du kan printe siderne og tage med dig til fods og på cykel rundt på opdagelse lokalområdet. Til hvert turforslag er et link til googlemaps, hvor du kan finde stederne. God tur!
Hent turforslagene her: