Museumshaverne rummer mulighed for mange gode oplevelser. Alle planterne har en historie og en funktion, hvad end det er som pryd- eller nytteplanter eller besværligt ukrudt. Alle kender til skvalderkål. Forhadt af haveejere som ukrudtsplante og ofte glemt som forårets første fine grønne køkkenurt. Skvalderkål (Aegopodium podegraria) blev sandsynligvis indført i Danmark i middelalderen af munke som læge- og køkkenurt. Den blev brugt som middel mod gigt – især podagra, deraf det latinske navn – fordøjelsesbesvær og blærelidelser. I køkkenet blev den om foråret anvendt som grøntsag i kålretter og supper.
Nu om dage bruges skvalderkålen dampet som spinat, sammen med eller i stedet for ramsløg og brændenælder i suppe. Hakket skvalderkål kan kommes i frikadeller, i lasagne eller oven på en pizza sammen med tomat, oregano og ost. Og ikke mindst er de små friske skud fint supplement i basilikum pesto og i salatskålen sammen med frisk salat og hvidløgsdressing eller bare som pynt. Gå efter de nyudsprungne lysegrønne blanke skud. De findes overalt. Og har man dem ikke i sin egen have, så er der rigeligt i skov og parker.
