Ballerup Museums arbejdsområde er Ballerup Kommunes historie. Geografisk dækkes byerne Ballerup, Måløv og Skovlunde.
Emnemæssigt beskæftiger museet sig med nyere tids kulturhistorie med særlig vægt på byudviklingen fra landsbyer til moderne forstad. Særsamlingen, der relaterer til storfyrstinde Olga, den russiske zar-familie og de migranter, der kom til Danmark som følge af den russiske revolution i 1917 udgør en særlig del af museets formidling.